Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

efterforskningsboring

Oprindelig forfatter HTir Seneste forfatter Redaktionen

efterforskningsboring, boring, der skal godtgøre, hvorvidt der er kommercielle forekomster af råstoffer i undergrunden, fx malme eller kulbrinter (olie og gas). Begrebet er i Danmark typisk knyttet til olie- og gasundersøgelser. Efterforskningsboringer er yderst bekostelige; eksempelvis 75--250 mio. kr. i den danske del af Nordsøen, afhængigt af hvor dybt der skal bores. Boringerne udføres derfor først, efter at geologiske og geofysiske undersøgelser har sandsynliggjort muligheden for olie- og gasforekomster i området. På dansk territorium blev den første efterforskningsboring udført i 1936, og frem til slutningen af 2004 er der foretaget 189 efterforskningsboringer på land og i havet; 29 af disse boringer (alle i Nordsøen) har påvist kommercielle forekomster af olie og/eller gas.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Tirsgaard: efterforskningsboring i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68344