Skjoldfeltet, (efter sagnkongen Skjold), dansk oliefelt i Central Graven ca. 200 km vest for Esbjerg. Feltet forventes at indeholde oliereserver på 49 mio. m3 olie, hvoraf de 44, mio. m3 var produceret ved udgangen af 2012. Forekomsten, der blev fundet i 1977 og sat i produktion i 1982, opereres af Mærsk Olie og Gas A/S.

Reservoiret er en domeformet struktur over en salthorst (diapir), og de olieførende lag, der ligger ca. 1600 m under havbunden, består af stærkt opsprækket porøs kalk fra Sen Kridt og Danien (ca. 74-60 mio. år).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig