Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Krakafeltet

Oprindelig forfatter HTir Seneste forfatter Redaktionen

Krakafeltet, dansk oliefelt ca. 200 km vest for Esbjerg. Det relativt lille oliefelt blev fundet af det amerikanske olieselskab GULF i 1966 som det første oliefund i Nordsøen. Feltet, der i dag opereres af Mærsk Olie og Gas A/S, blev sat i produktion i 1991 og producerede i 2004 0,3 mio. m3 olie. Det forventes at indeholde oliereserver på i alt 5,5 mio. m3, hvoraf 4,2 mio. m3 er produceret ved udgangen af 2004. Krakafeltet er en dome-formet geologisk struktur i Central Graven skabt af underliggende saltbevægelser. De olieførende lag, der består af højporøs, men lavpermeabel kalksten (kridt) fra Danien (ca. 65-60 mio. år) ligger i 1,8 km dybde under havbunden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Tirsgaard: Krakafeltet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110660