Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

mineraler (Fysiske egenskaber)

Seneste forfatter Redaktionen

Den kemiske sammensætning og krystalstrukturen bestemmer mineralers fysiske egenskaber. De vigtigste er krystalform, massefylde, hårdhed, farve, glans, brug og spaltelighed samt de krystaloptiske egenskaber.

I krystalformen, mineralernes ydre form, afspejles krystalstrukturens symmetriforhold. Fritvoksende mineralkorn danner krystaller. Mineralkorn, som vokser ind mellem hinanden, får uregelmæssige former, men er krystallinske, da de har en krystalstruktur. Krystaller er kun sjældent perfekt udviklede og er oftest skæve, fordi de er vokset med forskellig hastighed i forskellige retninger. Krystalformen kan dog altid bestemmes ved at måle vinklerne mellem de forskellige flader med et optisk goniometer, idet vinklerne er karakteristiske for de forskellige krystalsystemer som påvist af Steno i 1669 med loven om kantvinklens konstans.

Massefylde er en karakteristisk egenskab, der er bestemt af den kemiske sammensætning og af tætheden i krystalstrukturen. Kvarts, der består af de lette grundstoffer silicium og oxygen, har fx massefylden 2,7 g/cm3, mens uraninit, som indeholder det tunge uran, har massefylden 9,7 g/cm3. Diamant og grafit består begge af carbon, men diamants krystalstruktur er meget tættere, og massefylderne er hhv. 3,5 og 2,2 g/cm3.

Annonce

Hårdheden bestemmes af tætheden af krystalstrukturen, og styrken af de bindinger, der holder denne sammen. Den måles kvalitativt ved hjælp af Mohs' hårdhedsskala. I teknologien anvendes apparatur til nøjagtig bestemmelse af materialers hårdhed, se hårdhedsmåling.

Farven bestemmes af den kemiske sammensætning, krystalstrukturen og sporindhold af forurenende grundstoffer. Chrom giver fx grøn, jern grøn, rød og brun, kobber grøn og blå, og mangan lyserød farve. Mineralers farve kan vise stor variation; pyroxener kan således være farveløse, hvide, grønne, brune eller sorte bestemt af variationer i deres kemiske sammensætning. Farven ændres ofte ved forvitring, og det er derfor ikke altid en pålidelig egenskab. For mineraler, der er blødere end kvarts, dvs. har en hårdhed lavere end syv, kan streg- eller pulverfarven give gode oplysninger; jernmineralerne magnetit og hæmatit adskilles fx på hhv. sort og rød stregfarve.

Glans skyldes, at lyset reflekteres på forskellig måde fra krystaloverflader, fx viser mineraler som pyrit og chalcopyrit metalglans, kvarts glasglans, diamant og sphalerit diamantglans, nefelin fedtglans, osv.

Brud og spaltelighed i nogle mineraler, fx glimmer, betyder, at krystalstrukturen er svagere i én retning end i andre, og mineralet kan spaltes i tynde flager vinkelret på denne retning. I andre mineraler, fx fluorit, er sammenhængen svagere langs fire retninger i strukturen, hvilket giver spaltelighed langs fire planer (parallelt med krystallernes oktaederflader). Spalteplaner kan kendes fra krystalflader ved, at de ofte har "trappetrin", da ikke lige mange krystallag er revet af langs spalteplanet. I mineraler som fx kvarts er der ikke sådanne svage steder i krystalstrukturen; disse mineraler går itu med uregelmæssigt, muslet brud.

De krystaloptiske egenskaber er ligeledes vigtige og anvendes til at identificere mineraler. I mineraler tilhørende det kubiske krystalsystem bevæger lyset sig med samme hastighed langs alle retninger i krystallerne; sådanne mineraler er optisk isotrope og har samme lysbrydning i alle retninger. Mineraler tilhørende de andre krystalsystemer er optisk anisotrope, dvs. at lyset bevæger sig med forskellig hastighed i forskellige retninger; de har dobbeltbrydning og forskellig lysbrydning i forskellige retninger.

/pre, function 'uri.build' failed with response:
Object reference not set to an instance of an object