Thucholit, (1. led akronym dannet af thorium, uran, carbon, hydrogen og oxygen, 2. led af gr. lithos 'sten'), asfaltagtig, sort, amorf blanding af mineralet uraninit og hydrocarboner. Det findes som en sekundær udfældning i sprækker i uranforekomster i bl.a. Canada og Sydafrika.