Thortveitit, (efter den norske ingeniør Olaus Thortveit, 1872-1917), det vigtigste scandiummineral. Det er grønsort med diamantglans, krystalliserer monoklint, har hårdheden 61/2 og massefylden 3,6 g/cm3. Den kemiske sammensætning er (Sc,Y)2Si2O7. Det findes i granitpegmatitter i bl.a. Norge, USA og på Madagaskar. Thortveitit har været brudt som scandiummalm i bl.a. Norge og USA, men grundstoffet udvindes i dag især som et biprodukt ved oparbejdning af bl.a. tin- og wolframmalme.