Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

montmorillonit

Oprindelig forfatter Lindg Seneste forfatter sthornval

montmorillonit, (efter den sydfranske by Montmorillon og -it), lermineral, der er hovedbestanddelen i bentonit, som bl.a. anvendes i boremudder. Det er et pladeformet, finkornet, dioktaedrisk lagsilikatmineral af smectitgruppen. Formlen er Cx(Al,Mg,Fe)2(Si,Al)4O10(OH)2, hvor x er 0,2-0,6, og C er ombyttelige kationer som fx K+, H+ og Ca2+. Montmorillonit har relativt høj kationadsorptionskapacitet (CEC-værdi) og kan kvælde kraftigt op ved vandoptagelse. Mineralerne dannes ved forvitring af jern-magnesium-mineraler, feldspatter og vulkansk glas og er almindeligt forekommende i jordbund og sedimenter.

Montmorillonit bruges også om en gruppe af dioktaedriske lagsilikatmineraler, der omfatter montmorillonit, beidellit og nontronit.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Holger Lindgreen: montmorillonit i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127342