Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lazurit

Oprindelig forfatter AaJe Seneste forfatter Redaktionen

Lazurit. Krystaller af lazurit i en kalkbjergart fra Afghanistan. Tv. enkeltkrystaller af det gyldne mineral pyrit. Hele håndstykket måler ca. 5 cm, og den store lazuritkrystal er ca. 2 cm i tværsnit. Veludviklede krystaller som disse er meget sjældne.

Lazurit. Krystaller af lazurit i en kalkbjergart fra Afghanistan. Tv. enkeltkrystaller af det gyldne mineral pyrit. Hele håndstykket måler ca. 5 cm, og den store lazuritkrystal er ca. 2 cm i tværsnit. Veludviklede krystaller som disse er meget sjældne.

lazurit, (af lasur og -it), kubisk mineral med azurblå eller grønligblå farve. Det tilhører sodalitgruppen. Hårdheden er 5-6, massefylden 2,4 g/cm3, og lazurit spalter i seks retninger efter rombedodekaedret. Kemisk sammensætning: (Na,Ca)8(SO4,S,Cl2)(AlSiO4)6. Mineralet, der har glasglans, er sjældent og findes især i kontaktmetamorfoserede kalksten. De største og mest berømte forekomster er i Afghanistan, men lazurit fås også fra området omkring Bajkalsøen i Rusland og fra Chile. Mineralet har været brugt til fremstilling af malerfarven ultramarin, men anvendes i dag som smykke- og dekorationssten. Lazurit er hovedbestanddelen af smykkestenen lapis lazuli.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aage Jensen: lazurit i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115288