Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kvarts

Oprindelig forfatter OJoer Seneste forfatter Redaktionen

Kvarts. Gennemsigtig og ofte brun til gråbrun kvarts kaldes røgkvarts. Næsten sorte stykker som her kaldes morion og er forholdsvis sjældne. Farven hos røgkvarts skyldes et lille indhold af aluminium. De enkelte krystaller på billedet er ca. 3 cm lange, og hele stykket, der stammer fra Østrig, er 11 cm langt og 6,5 cm højt.

Kvarts. Gennemsigtig og ofte brun til gråbrun kvarts kaldes røgkvarts. Næsten sorte stykker som her kaldes morion og er forholdsvis sjældne. Farven hos røgkvarts skyldes et lille indhold af aluminium. De enkelte krystaller på billedet er ca. 3 cm lange, og hele stykket, der stammer fra Østrig, er 11 cm langt og 6,5 cm højt.

kvarts, det almindeligste mineral i jordskorpen; hårdhed 7 og massefylde 2,7 g/cm3. Den kemiske sammensætning er SiO2. Over 573 °C omdannes α-kvarts til heksagonal β-kvarts; under 573 °C dannes øjeblikkeligt α-kvarts, der krystalliserer trigonalt. I kvarts er Si- og O-atomerne ordnet i en højre- eller en venstresnoet spiral. Dette bevirker, at der dannes højre- og venstrekrystaller, der er spejlbilleder af hinanden (enantiomorfi, se enantiomere forbindelser).

Kvarts danner veludviklede krystaller og mikrokrystallinske aggregater. Mange varieteter anvendes som smykkesten med særlige navne, fx bjergkrystal, ametyst, citrin, tigerøje, falkeøje, calcedon, jaspis og onyx.

Ordet kvarts kommer af tysk Quarz, af uklar oprindelse.

Mineralet findes både i krystallinske bjergarter og sedimenter. Strandsand består fx ofte af mere end 95 % korn af kvarts, og granit indeholder fra 20 % til mere end 60 % kvarts.

Annonce

Kvarts er et vigtigt råmateriale, der bruges ved fremstilling af glas, mørtel og keramik, men det er også basis for fremstilling af det silicium, der anvendes i elektroniske kredsløb. Når en kvartsplade bringes i mekaniske svingninger, sker det med en bestemt egenfrekvens, som er bestemt af pladens masse og af snittets orientering i krystallen. Samtidig opstår der en elektrisk spændingsforskel mellem pladens sider (se piezoelektricitet). Anbringes pladen som kondensator i en elektrisk svingningskreds, vil hele kredsløbet blive tvunget til at svinge med kvartspladens egenfrekvens. Dette forhold betinger brugen af kvarts som regulator i fx kvartsure.

Svævende kvartsstøv, som kan indåndes (respirabelt kvarts), er sundhedsskadeligt; derfor er den højest tilladte mængde af sådant støv på arbejdspladser 0,1 g/m3 luft.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Jørgensen: kvarts i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112686