Chrysocol, krysokol, grønt og blåt mineral, der i uren tilstand kan være brunt og sort. Mineralet har fedtet glasglans, hårdhed 2-4 og massefylde 2,0-2,2 g/cm3. Chrysocol er et mikrokrystallinsk seksleddet cyklosilikat med formlen (Cu,Al)2H2Si2O5(OH)4nH2O.

Faktaboks

Etymologi
Ordet chrysocol kommer af græsk chrysos 'guld' og græsk kolla 'lim'.

Chrysocol dannes sekundært i iltningszonen af nogle kobbermalme og forekommer i regelen urent; derfor er de fysiske egenskaber varierende. Ofte imprægnerer chrysocol kvarts eller opal.

Chrysocol anvendt som smykkesten bliver oftest cabochonslebet eller tromleslebet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig