Bøggildit, (efter O.B. Bøggild og -it), rødligt gennemsigtigt mineral med glasglans. Det har hårdheden 4-5, massefylden 3,7 g/cm3 og krystalliserer monoklint. Sammensætningen er Na2Sr2Al2(PO4)F9. Bøggildit er fundet som prismatiske krystaller i nogle få løse blokke af omdannet granit fra kryolitforekomsten ved Ivittuut i Sydgrønland og kendes kun fra denne ene forekomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.