Arfvedsonit
Isoleret arfvedsonit. Fundet i Malawi.
Wikimedia Commons.
Licens: CC BY 3.0

Arfvedsonit er et blåligt til sort mineral, der ofte findes som store prismatiske krystaller. Hårdheden er 51/2-6, og massefylden er 3,5 g/cm3.

Faktaboks

Etymologi

Navngivet efter den svenske kemiker og bjergværksingeniør J.A. Arfwedson og -it

Arfvedsonit, der tilhører amfibolgruppen, krystalliserer monoklint og har formlen Na3(Fe2+)4Fe3+Si8O22(OH,F)2. Det danner blandingskrystaller med magnesioarfvedsonit, som indeholder Mg i stedet for Fe2+. Mineralet blev først fundet af K.L. Giesecke i Ilimaussaq-komplekset ved Narsaq i Sydgrønland i 1806 og blev beskrevet af H.J. Brooke (1771-1857) i 1823. Arfvedsonit er et vigtigt bjergartsdannende mineral i peralkaline magmabjergarter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig