Oktaeder, (af gr. okto 'otte' og hedra 'flade'), geometrisk legeme, der begrænses af otte lige store, ligesidede trekanter; et af de fem regulære polyedre. Som krystalform tilhører oktaederet det kubiske krystalsystem. De otte krystalflader afskærer lige lange afstande af de tre krystallografiske akser. Se også krystal (krystalsystemer).