Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

biostratigrafi

Oprindelig forfatter EThom Seneste forfatter Redaktionen

biostratigrafi, del af geologien, der beskæftiger sig med at inddele sedimenter og sedimentære lagserier ud fra deres indhold af fossiler.

Hovedformålet med biostratigrafi er gennem korrelation at påvise samtidighed mellem lag i geografisk adskilte områder samt at indplacere lagserier på den geologiske tidsskala.

Biostratigrafien inddeler aflejringer i enheder, der kan skelnes fra hinanden på grundlag af deres indhold af ét eller flere karakteristiske fossiler. Den biostratigrafiske grundenhed kaldes en biozone. Der findes forskellige typer af biozoner, alt efter om man arbejder med udbredelsen af enkelte arter, hele faunaer eller floraer eller med variationer i arters særlige forekomst, fx kulmination i antal.

Annonce

Georges Cuvier efter en gravering fra 1830, da han var på sin magts tinde. I 1817 var han blevet udnævnt til vicepræsident i Indenrigsministeriet, i 1818 til medlem af akademiet og i 1828 til administrator af de ikke-katolske kirker. Cuvier udgav bl.a. flere værker med biografier over naturforskere.

Georges Cuvier efter en gravering fra 1830, da han var på sin magts tinde. I 1817 var han blevet udnævnt til vicepræsident i Indenrigsministeriet, i 1818 til medlem af akademiet og i 1828 til administrator af de ikke-katolske kirker. Cuvier udgav bl.a. flere værker med biografier over naturforskere.

Biostratigrafi er baseret på, at der er foregået en irreversibel evolution, hvor nye arter opstår, og uddøde arter ikke genopstår. Biostratigrafi er det bedste redskab til at påvise geologisk samtidighed i forskellige områder. Der er dog den komplikation, at meget få arter dukker op eller forsvinder præcis på samme tid i hele deres udbredelsesområde. Biozoner har derfor i virkeligheden sjældent nøjagtig samme alder overalt.

Biostratigrafiske aldersbestemmelser er relative, idet de belyser, hvorvidt et lag er samtidigt, ældre eller yngre end et andet. Aldersudtryk ved år opnås derimod bl.a. ved radiometriske dateringsmetoder, hvor tidsrammen imidlertid er bred. Den præcision, der opnås ved en biostratigrafisk inddeling, er betydelig større end ved en radiometrisk datering.

Pionerarbejdet inden for biostratigrafien blev udført i begyndelsen af 1800-t. af William Smith i England og af Georges Cuvier og A. Brongniart (1770-1847) i Nordfrankrig, hhv. i aflejringer fra Jura og Tertiær. Senere i 1800-t. blev begreberne etage og biozoner introduceret af A.D. d'Orbigny og A. Oppel (1831-65). Se også stratigrafi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Thomsen: biostratigrafi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47432