Proterozoikum

Proterozoikum, geologisk æon, som omfatter tidsrummet fra 2500 mio. år før nu til begyndelsen af Kambrium for 541 mio. år siden.

Proterozoikum blev vedtaget til at begynde for 2,5 mia. år siden af IUGS (International Union of Geological Sciences) uden at hænge sammen med en typelokalitet.

Proterozoikum opdeles i tre æraer; Palæoproterozoikum til for 1,6 mia. år siden, Mesoproterozoikum til for 1,0 mia. år siden og Neoproterozoikum.

Op gennem Prækambrium er magma fra kappematerialet blevet raffineret til felsiske bjergarter og har dannet kontinentskorper. Denne blev samlet i kratoner, der er kernen i kontinenterne. Den generelle afkøling af Jorden i Arkæikum fik dannelsen af kontinentskorpe til at aftage, og i Palæoproterozoikum var stort set alle kratoner dannet. De ældste acritarcher er fra Palæoproterozoikum. Den bornholmske gnejs blev dannet under den gotiske foldning. Den ældste bornholmske granit (Rønnegranitten) er fra Palæoproterozoikum.

De yngre bornholmske granitter (Hammergranitten, Vanggranitten og Svanekegranitten) blev dannet i Mesoproterozoikum.

I Neoproterozoikum skulle Jorden ifølge Snowball Earth-teorien være dækket af is. Senere i den sidste periode, Ediacarium, opstod den bizarre Ediacara-fauna med flercellede fossiler, der ikke kan indplaceres i nulevende rækker. Landmasserne var til sidst samlet i superkontinentet Rodinia. Se også Prækambrium og Jorden (udvikling).