• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pliocæn

Oprindelig forfatter EThom Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

/@api/deki/files/23081/=ud_a_64958.mp3?revision=1

Pliocæn, geologisk epoke omfattende den yngste del af Neogen, der er den yngste del af Tertiær; alder ca. 5-2,6 mio. år.

Danmark var tørt land i Pliocæn, og måske er nogle af de udstrakte kvartssandforekomster i Midtjylland afsat i denne periode. Sandet er et nedbrydningsprodukt fra de skandinaviske fjelde, og det blev transporteret af store flodsystemer mod Nordsøområdet. Her er marine aflejringer fra dette tidsrum udbredt.

Pliocæn blev opstillet som stratigrafisk enhed i 1833 af den britiske geolog Charles Lyell.

Annonce

Navnet Pliocæn kommer af græsk pleion 'mere' og afledning af kainos 'ny'.

I 2009 blev den øvre grænse af Pliocæn rykket fra 1,8 til 2,6 mio. år. Som et resultat af en afstemning i International Commission on Stratigraphy (ICS) under International Union of Geological Sciences (IUGS) er alderen/etagen Gelasien flyttet fra Pliocæn til Pleistocæn.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Thomsen: Pliocæn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=142935