Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Miocæn

Oprindelig forfatter EThom Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/19901/=ud_a_64948.mp3?revision=1

Miocæn, geologisk epoke omfattende den ældste del af Neogen, der er den yngste del af Tertiær; ca. 24-5 mio. år før nu. Danmark var i Miocæn transitområde for store mængder nedbrydningsmateriale fra de skandinaviske fjelde til Nordsøbassinet; aflejringer fra epoken er således udbredt i Midt-, Vest- og Sønderjylland, hvor de træffes umiddelbart under istidsaflejringerne. Lagserien består overvejende af sandede flod- og søsedimenter i øst (Odderup- og Ribeformationerne) og lerede marine lavtvandssedimenter i vest (Gram-, Hodde- og Arnumformationerne).

Ordet Miocæn kommer af gr. meion 'mindre' og kainos 'ny'.

Klimaet var varmere end i dag, og i Midtjylland fandtes udbredte sumpområder, hvor en frodig plantevækst ophobedes og dannede brunkul. Miocæn blev opstillet som stratigrafisk enhed i 1833 af den britiske geolog Charles Lyell.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Thomsen: Miocæn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=126069