Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Devon

Oprindelig forfatter EThom Seneste forfatter Redaktionen

Devon. Palæogeografisk kort, der viser, at landområderne i Devon primært bestod af to store kontinenter, et sydligt Gondwana og et nordligere Laurusia. De landområder, man kender i dag, er indtegnet med blåt med den placering, de havde i Devon. Danmark lå lige syd for ækvator.

Devon. Palæogeografisk kort, der viser, at landområderne i Devon primært bestod af to store kontinenter, et sydligt Gondwana og et nordligere Laurusia. De landområder, man kender i dag, er indtegnet med blåt med den placering, de havde i Devon. Danmark lå lige syd for ækvator.

/@api/deki/files/6666/=ud_a_64741.mp3?revision=2

Devon, geologisk periode for ca. 409-363 mio. år siden. I Devon spredtes planter, leddyr og hvirveldyr på landjorden, mens fisk med kæber indtog have og søer. Devon blev opstillet som stratigrafisk enhed i 1839 af A. Sedgwick og R.I. Murchison.

Perioden er opkaldt efter Devon i Sydvestengland.

Livets udvikling

Landplanter dukkede måske allerede op i Ordovicium, men først med udviklingen af karvæv i begyndelsen af Devon begyndte de at sprede sig. De første karplanter havde et svagt udviklet vandtransportsystem, og som sporeplanter kunne de kun formere sig, hvis der var væske til stede; de var derfor knyttet til fugtige områder. Disse tidlige karplanter var generelt små (mindre end 50 cm høje) og simple. I midten af Devon domineredes plantesamfundene af slægtninge til nutidens ulvefod og padderokke, men også andre grupper var vigtige, bl.a. forløbere for bregner og progymnospermer. Karsystemet blev efterhånden mere effektivt, og med fremkomsten af frø og sekundært vedvæv i løbet af Devon kunne planterne sprede sig til mere tørre områder. Ti meter høje stammer af forløbere for nutidens frøplanter kendes fra periodens slutning. Det forøgede plantedække ændrede forholdene på landjorden radikalt, bl.a. ved at beskytte den mod erosion.

Sideløbende med planternes spredning indtog også dyrene landjorden. I Tidlig Devon dukkede tusindben, skorpioner og ikke-flyvende insekter op, og lige før periodens udløb viste de første landhvirveldyr sig. Den ældste kendte padde, Ichthyostega, er fundet i lag fra Sen Devon i Grønland.

Annonce

I havet afløste fisk med kæber gradvis de kæbeløse fisk. Tidligt i Devon dukkede placodermer og benfisk op, sidstnævnte repræsenteret af både kødfinnede og strålefinnede. Blandt de kødfinnede var især lungefisk og kvastfinnede fisk almindelige; ud fra de kvastfinnede opstod padderne. De ældste kendte hajer er fra slutningen af Devon.

Havets hvirvelløse dyresamfund var domineret af brachiopoder, koraller, søliljer, trilobitter samt forskellige grupper af mosdyr (bryozoer). Blæksprutter med en spiralsnoet skal, heriblandt de tidligste ammonitter, afløste arter med en lige skal. I slutningen af Devon indtraf af endnu ukendte årsager en marin masseuddøen.

Palæogeografi

Sydamerika, Afrika, Indien, Australien, Antarktis og den sydlige del af Europa var samlet i et superkontinent, Gondwana, omkring Sydpolen. Et andet superkontinent, Laurusia, opstod sent i Silur og tidligt i Devon omkring ækvator ved kollision mellem Nordamerika og Nordeuropa. Ved sammenstødet dannedes Kaledoniderne. Nedbrydningsprodukter fra denne bjergkæde kaldes Old Red-sandsten. Denne indeholder nogle af de vigtigste fundsteder for tidlige landfloraer og -faunaer. Devon var, bortset fra slutningen, en varm periode uden is ved polerne.

Lag fra Devon er ikke med sikkerhed påvist i Danmark. Sandsynligvis lå Danmark over havet i udkanten af området med Old Red-sandsten, også kaldet Old Red-kontinentet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Thomsen: Devon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=63950