Albien, Alb, geologisk etage omfattende den øverste del af Nedre Kridt; alder ca. 105 mio. år. Albien optræder i det meste af den danske undergrund som rødlige, marine mergler (Rødby-formationen), på Bornholm findes Albien kun repræsenteret som klaster i det såkaldte "dobbeltkonglomerat" fra den nederste del af Arnagergrønsandet.

Albien blev i 1844 opstillet som stratigrafisk enhed af den franske palæontolog A.D. d'Orbigny med baggrund i en række fossilførende sedimenter nær den østfranske flod Aube, af lat. albus 'hvid'.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig