Danmarks Geologiske Undersøgelse, DGU, statsinstitution oprettet i 1888 til at gennemføre en geologisk kortlægning af Danmark.

Aktiviteterne er siden udvidet til også at omfatte geologisk forskning og rådgivning inden for bl.a. vandforsyning og råstofindvinding, bl.a. på olie- og naturgasområdet, samt miljø- og naturbeskyttelse — en virksomhed, som har ført til omfattende publicering af videnskabelige og praktiske resultater.

I 1995 blev DGU fusioneret med Grønlands Geologiske Undersøgelse til institutionen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), nu GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig