Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dome

Oprindelig forfatter ESJe Seneste forfatter Redaktionen

Dome. Øverst ses et rhyolitdome fra Santorini, Grækenland. Nederst en principskitse af et gennemskåret rhyolitdome, der viser, at den siliciumrige lava er sejtflydende og bliver liggende oven på kraterrøret, hvor den danner et løgformet legeme. Domet fra Santorini er eroderet halvt bort, hvorved den indre løgringlignende struktur afsløres.

Dome. Øverst ses et rhyolitdome fra Santorini, Grækenland. Nederst en principskitse af et gennemskåret rhyolitdome, der viser, at den siliciumrige lava er sejtflydende og bliver liggende oven på kraterrøret, hvor den danner et løgformet legeme. Domet fra Santorini er eroderet halvt bort, hvorved den indre løgringlignende struktur afsløres.

dome, geologisk betegnelse for en cirkulær eller elliptisk hævningsstruktur eller antiklinal fold, hvor lag eller bjergarter hælder i alle retninger bort fra centrum. Et dome kan være relativt lille, fx hvor den sejtflydende lava under et rhyolitisk vulkanudbrud kun er i stand til at danne et løgformet legeme, rhyolitdome, i vulkanåbningen.

Et saltdome (saltpude) dannes, hvor saltlag i undergrunden pga. saltets mindre massefylde end de omgivende lag bevæger sig til områder med mindre tryk og dér presser de ovenliggende lag opad. I forbindelse med bjergkædefoldninger kan det krystallinske underlag under dannelse af store, fladtliggende folder, napper, presses op i kilometerstore strukturelle domer som fx i det vestgrønlandske grundfjeld.

Annonce

Ordet dome kommer af fransk dôme 'kuppel', af græsk doma 'hus, tag'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Schou Jensen: dome i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=65936