Faktaboks

William Smith

Strata-Smith

Født
23. marts 1769
Død
28. august 1839

William Smith var en britisk geolog og ingeniør.

Med praktisk sigte korrelerede han geologiske lag fra sted til sted ved hjælp af fossilindholdet og udgav i 1815 sit skelsættende oversigtskort i ni sektioner: A Delineation of the Strata of England and Wales With part of Scotland. Det suppleredes 1819-1824 med geologiske kort over de engelske grevskaber, fx Oxfordshire, hans hjemegn. I 1819 købte British Museum hans privat opstillede, store stratigrafiske fossilsamling, som han havde brugt i sit arbejde som ingeniør overalt i England.

Strata-Smith demonstrerede sine stratigrafiske skitser og geologiske kort for offentligheden og blev senere kendt som hhv. "Father of Stratigraphy" og "Father of English Geology", da han som den første modtog Wollaston-medaljen fra Geological Society (London) i 1831.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig