Faktaboks

Theodor Sorgenfrei
Født
8. december 1915
Død
5. november 1972

Theodor Sorgenfrei var en dansk geolog. Han var statsgeolog ved Danmarks Geologiske Undersøgelse (DGU) 1954-1961 og professor ved Polyteknisk Læreanstalt (DTU) 1961-1972; sideløbende var han 1946-1953 rådgivende oliegeolog ved DAPCo og 1962-1972 hos A.P. Møller.

Sorgenfrei var umådelig flittig med et alsidigt geologisk interessefelt. Han var leder af DGU's borearkiv med hydrogeologisk rådgivning og kortlægning af Danmarks undergrund som konsekvens. Hans grundige og omfangsrige disputats om molluskselskaber fra Mellem Miocæn introducerer nye økologiske principper i biostratigrafien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig