Faktaboks

Ole Berthelsen
Født
24. marts 1919
Død
19. maj 2003

Ole Berthelsen var en dansk geolog, dr.phil. Berthelsen var oprindelig specialist i mosdyr (bryozoer) fra Danien, som han beskrev i sin disputats Cheilostome Bryozoa in the Danian Deposits of East Denmark (1962).

I perioden 1965-1983 var han direktør for Danmarks Geologiske Undersøgelse (DGU), der i samme periode foretog en betydelig ekspansion af sine aktiviteter, bl.a. som følge af, at der i den danske del af Nordsøen blev påvist olie i kommercielle mængder. Berthelsen var fra 1979 medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Han udgav en række bøger og artikler om grundvandsforhold og bygeologi, bl.a. Geologi i Aalborgområdet: Råstoffer, fundering, vandindvinding (1987).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig