Lennart von Post var en svensk kvartærgeolog og fra 1929 professor ved Stockholms högskola.
Inden for mosegeologien og pollenanalysen blev Lennart von Posts indsats revolutionerende. Han klassificerede moser stratigrafisk-genetisk (som topogene, ombrogene og soligene) på grundlag af vandets oprindelse, og han indførte den kvantitative pollenanalyse som redskab for vegetationshistorien og dateringen af de kvartære aflejringer.
Også Sveriges niveauændringer siden sidste istid var et centralt forskningsfelt for Lennart von Post.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.