Faktaboks

Johan Aschehoug Kiær
Født
11. oktober 1869
Død
31. oktober 1931

Johan Aschehoug Kiær var en norsk palæontolog. Kiær modtog Fridtjof Nansen-prisen i 1906 for sin fuldstændige og indgående beskrivelse af Oslofeltets silure aflejringer med dets fossiler i Das Obersilur im Kristianiagebiete (1908). Han blev i 1909 udnævnt som den første til professor i palæontologi ved Universitetet i Oslo.

Palæozoiske fisk fortrinsvis fra Spitsbergen og Oslofeltet blev Kiærs andet store forskningsområde og resulterede i omfangsrige monografier af blivende betydning for palæontologien, zoologien og evolutionsbiologien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig