Faktaboks

Henning Sørensen
Født
20. april 1926
Død
1. juni 2013

Henning Sørensen var en dansk geolog. Han var bror til Villy Sørensen. Henning Sørensen var professor i geologi ved Københavns Universitet 1962-1992. Han videreførte N.V. Ussings udforskning af de sjældne mineraler og bjergarter i Ilímaussaq-komplekset i Grønland og studerede tilsvarende forekomster af alkaline bjergarter i andre lande. Via udforskningen af Ilímaussaq-kompleksets potentiale som råstofkilde for sjældne grundstoffer var han pioner inden for dansk resurse- og miljøgeologi.

Henning Sørensen var redaktør af oversigtsværket The Alkaline Rocks (1974), formand for Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd 1978-1982 og præsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 1994-1996.

Mineralet sorensenit (sørensenit) er opkaldt efter Henning Sørensen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig