Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Ramberg

Oprindelig forfatter EKr Seneste forfatter Redaktionen

Hans Ramberg, 1917-1998, norsk-svensk geolog. Frem til doktordisputatsen i 1946 ved universitetet i Oslo beskæftigede han sig med metamorfose og strukturer i Trondheimsektionen af den kaledoniske foldningszone. De følgende år arbejdede han med samme emnekreds i Vestgrønlands grundfjeldsområder og var med til at igangsætte den geologiske kortlægning af disse. Ramberg var professor ved universitetet i Chicago 1952-61 og i Uppsala 1961-83. Hans banebrydende eksperimenter bidrog til forståelsen af jordskorpens sammensætning, struktur og dynamik. I 1972 tildeltes han Wollaston-medaljen fra Geological Society (London).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Kristiansen: Hans Ramberg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148492