Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Georg Agricola

Oprindelig forfatter EKr Seneste forfatter Redaktionen

Georg Agricola, 1491-1555, latinisering af Georg Bauer, tysk mineralog, geolog og metallurg. Stadslæge i Joachimsthal 1527-33 og senere i Chemnitz, hvor han blev borgmester i 1545. Hans bog De natura fossilium (1546) er den første systematiske håndbog i mineralogi, hvorfor han kaldes "mineralogiens fader". Samme år skrev Agricola De ortu et causis subterraneorum, et skelsættende værk inden for bjergartslæren, petrologien, især hvad angår klastiske og kemisk udfældede bjergarter. Efter hans død udkom De re metallica (1556), Agricolas monumentale hovedværk om minedrift og smelteværksindustri med erfaringsgrundlag fra hans hjemegn i Erzgebirge.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Kristiansen: Georg Agricola i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=34234