Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Alfred Törnebohm

Oprindelig forfatter EKr Seneste forfatter Redaktionen

Alfred Törnebohm, 1838-1911, svensk geolog. Han var ansat ved Sveriges geologiska undersökning 1859-74; 1897-1906 var han stedets leder. I den mellemliggende periode var han bl.a. lektor i mineralogi og petrologi ved Tekniska högskolan. Hans kortlægning 1876-81 af et nationalt vigtigt malmområde udmøntede sig i et alsidigt regional-geologisk værk, Geologisk öfversiktskarta öfver mellersta Sveriges bergslag (1880-82). Han udgav desuden Grunddragen af det centrala Skandinaviens bergbyggnad (1896), hvori han inddrog sin overskydningsteori, samt geologiske oversigtskort over Sverige (1901) og Skandinavien (1908).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Kristiansen: Alfred Törnebohm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176020