Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

væske-gas-indeslutninger

Oprindelig forfatter JRo-H Seneste forfatter Redaktionen

væske-gas-indeslutninger, hulrum i et mineral, almindeligvis 1-100 μm i diameter, der indeholder væske og/eller gas samt undertiden desuden krystaller. Primære indeslutninger er afsat under mineralets dannelse, sekundære indeslutninger i senere dannede revner og sprækker i mineralet. Studiet af primære indeslutninger kan afsløre den kemiske sammensætning, temperatur og tryk af de opløsninger, hvorfra mineralet er dannet, mens de sekundære kan give oplysninger om opløsninger, der har påvirket mineralet efter dets dannelse. Den hvide farve af kvarts skyldes fx, at lyset reflekteres fra mange væske-gas-indeslutninger. Se også petrologi (eksperimentel petrologi).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Rose-Hansen: væske-gas-indeslutninger i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181580