• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sfærulit

Oprindelig forfatter HeSø Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

sfærulit, kugleformet struktur i en siliciumrig vulkansk bjergart som fx rhyolit. Sfærulitter måler op til 2 cm i diameter og består af radierende, nåleformede krystaller, oftest af alkalifeldspat, og anses for at være dannet ved devitrifikation af vulkansk glas.

Annonce

Ordet sfærulit kommer af græsk sphaira 'kugle' og lithos 'sten'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Sørensen: sfærulit i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=158160