Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

råstoffer

Oprindelige forfattere CHun og HeSø Seneste forfatter Redaktionen

Råstoffer. Indvinding af grus udgør den største del af Danmarks råstoffer. Regionerne har den overordnede planlægning, men kommunerne giver indvindingstilladelserne og har tilsynet. På land indvindes ca. 30 mio. m3 om året.  Foto fra 2007.

Råstoffer. Indvinding af grus udgør den største del af Danmarks råstoffer. Regionerne har den overordnede planlægning, men kommunerne giver indvindingstilladelserne og har tilsynet. På land indvindes ca. 30 mio. m3 om året. Foto fra 2007.

råstoffer, naturprodukter, som kan anvendes til fremstilling af fødemidler, byggematerialer, maskiner, kemikalier, brændsel osv. Råstoffer kan inddeles i fire hovedgrupper: 1) råstoffer fra mineralriget (mineralske råstoffer), fx jernmalm, fosforit, diamanter, ler, salt og uran; 2) fossile brændsler, fx olie, naturgas, kul og tørv; 3) råstoffer fra planteriget, fx korn, kaffe, bomuld, træ og sukkerrør; 4) råstoffer fra dyreriget, fx kreaturer og fisk.

De fossile brændsler indtager en stilling mellem planteriget og de mineralske råstoffer: De består hovedsagelig af plantemateriale, som af geologiske processer er omdannet til tørv, kul, olie og naturgas (se fossile brændsler).

Dyre- og planterigets råstoffer gendannes hele tiden. Man kan i princippet så og høste til evig tid, men dog under forudsætning af, at dyrkningsbetingelser bevares, og at der er tilstrækkelige mængder af vand og gødning. De mineralske råstoffer og de fossile brændsler kan kun udvindes én gang. Der dannes ganske vist hele tiden mineralske råstoffer, men det meste på store, utilgængelige dybder.

Annonce

Råstoffer. Indvinding af ral, sand og andre råstoffer fra havet dækker ca. 20% af Danmarks forbrug. Det anvendes både til kystsikring og til bygge- og anlægsarbejder. Indvindingen administreres af By- og Landskabsstyrelsen. Råstofferne udnyttes fra ca. 100 indvindingsområder, i alt 7 mio. m3 om året. Foto fra 2007.

Råstoffer. Indvinding af ral, sand og andre råstoffer fra havet dækker ca. 20% af Danmarks forbrug. Det anvendes både til kystsikring og til bygge- og anlægsarbejder. Indvindingen administreres af By- og Landskabsstyrelsen. Råstofferne udnyttes fra ca. 100 indvindingsområder, i alt 7 mio. m3 om året. Foto fra 2007.

De mineralske råstoffer er dannet ved geologiske processer. De forskellige typer er knyttet til specifikke geologiske processer og miljøer, bl.a. til bestemte dybder under jordoverfladen. En hovedbetingelse for at finde dybets forekomster er, at erosionen har skåret ned til forekomsterne. Ydermere er store dele af forekomsterne skjult af landområdernes dæklag og vegetation. Der skal ikke alene dygtighed, men også held til at finde nye forekomster. Se resurser.

Råstofindvinding og miljø

Råstofferne i undergrunden er en naturresurse, som ikke kan genskabes, og indvindingen påvirker ofte miljøet på både kort og langt sigt. For at sikre en bæredygtig udnyttelse og skade miljøet mindst muligt er der i Danmark strenge regler for såvel indvinding som efterforskning efter nye råstoffer. Olie, salt og naturgas administreres af Energistyrelsen efter Undergrundsloven, mens grus og lignende råstoffer administreres af By- og Landskabsstyrelsen efter Råstofloven.

Råstoffer. Indvinding af ral fra havet. Foto fra 2007.

Råstoffer. Indvinding af ral fra havet. Foto fra 2007.

Efterforskning og indvinding af råstoffer må kun foretages i områder, der er særlig udpeget til formålet, bl.a. i de tidligere amters regionplaner, nu i regionernes planlægning. Denne planlægning bygger på en omfattende kortlægning at råstofresurserne med en afvejning af de forskellige, ofte modsat rettede interesser i udnyttelsen af arealerne. I EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder, Ramsarområder og kystvande med en vanddybde på mindre end 6 m må råstofindvinding almindeligvis ikke finde sted. Hvor en påtænkt indvinding forventes at påvirke havmiljøet i væsentlig grad, skal der desuden foretages en særlig vurdering af de miljømæssige konsekvenser, hvor også offentligheden kan udtale sig (VVM, Vurdering af Virkning på Miljøet). Se også minedrift (miljøpåvirkninger).

Råstoffer. Efter endt råstofindvinding skal landbrugsjorder som regel retableres, fx her ved Glesborg på Djursland, hvor der over en 16-årig periode indtil 1992 er indvundet ca. 1,5 mio. m3 sten fra et areal på ca. 15 ha. De to fotografier er fra 1983 (nederst) og 1997 (øverst). Råstofgravens stejle sider er udjævnet, og terrænniveauet blevet 5-6 m lavere.

Råstoffer. Efter endt råstofindvinding skal landbrugsjorder som regel retableres, fx her ved Glesborg på Djursland, hvor der over en 16-årig periode indtil 1992 er indvundet ca. 1,5 mio. m3 sten fra et areal på ca. 15 ha. De to fotografier er fra 1983 (nederst) og 1997 (øverst). Råstofgravens stejle sider er udjævnet, og terrænniveauet blevet 5-6 m lavere.

På land kan indvindingen på kort sigt påføre omgivelserne gener i form af støv, støj, rystelser, sænket grundvandsspejl eller øget trafik af tunge køretøjer. Ved efterforskning og indvinding af olie og naturgas i havet kan råstofferne eller de kemikalier, der anvendes ved borearbejdet, slippe ud i havmiljøet og skade plante- og dyrelivet (se olie (forurening fra boreplatforme)). De langsigtede virkninger er især knyttet til selve fjernelsen af undergrundens materialer. På land kan landskabets oprindelige former og vandets kredsløb forandres. Hvor beskyttende dæklag fjernes, øges risikoen for, at fx nitrat og pesticider fra jordoverfladen trænger ned og forurener grundvandet. I havet efterlader fx ral- og sandsugere dybe huller eller lange spor i havbunden og ændrer således levevilkårene for planter og dyr.

Samtidig med at der gives tilladelse til at indvinde råstoffer, fastlægges rammerne for, hvordan arbejdet skal udføres, og områderne efterbehandles efter endt indvinding. Således har man fx i moler-områderne på Mors og Fur skabt nye landskaber, der rummer større biologiske og rekreative værdier end de oprindelige. Her er fx efterladt moler-profiler, hvor man kan se de vekslende lyse lag af kiselalgeskaller og mørke lag af vulkansk aske. For at sikre, at efterbehandlingen sker som planlagt, skal entreprenøren stille økonomisk sikkerhed, så efterbehandlingen kan finde sted, selvom entreprenøren skulle gå konkurs.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Hunding, Henning Sørensen: råstoffer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154106