Nefelinsyenit fra øen Tuttutooq vest for Narsaq i Sydgrønland. Bjergarten domineres af et gitterværk af hvide feldspatkrystaller, mellem hvilke der ligger brune krystaller af nefelin og sorte krystaller af amfibol og pyroxen. Denne tekstur kaldes foyaitisk. Håndstykket måler 7,5 cm×12 cm.

.

Nefelinsyenit er en vidt udbredt plutonisk magmabjergart, der fx findes i Gardarprovinsen i Sydgrønland og i den tertiære magmaprovins i Østgrønland. Det er en undermættet bjergart med hovedmineralerne nefelin, alkalifeldspat, clinopyroxen, amfibol, biotit, zircon m.m. Den vulkanske bjergart fonolit har samme sammensætning som nefelinsyenit.

Faktaboks

Etymologi
Ordet nefelinsyenit kommer af nefelin og syenit.

Nefelinsyenit brydes fx i Nordnorge og i Portugal og anvendes til facadesten og skærver samt til fremstilling af koncentrater af nefelin og alkalifeldspat, der anvendes i glas, keramik m.m.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig