Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

malm

Oprindelig forfatter HSten Seneste forfatter Redaktionen

malm, geologisk dannelse, fra hvilken et eller flere værdifulde grundstoffer eller mineraler kan udvindes, se mineralopberedning. Smykkesten og fossile brændsler medregnes dog ikke. Ordet malm var oprindelig begrænset til kun at omfatte materialer, hvorfra et eller flere metaller kunne udvindes med fortjeneste; en økonomisk brydeværdig mineralforekomst udgjorde et malmlegeme. Ordene malm og malmlegeme anvendes nu også om industrimineraler, dvs. bjergarter, mineraler eller andet naturligt forekommende materiale, som har økonomisk værdi.

Malme kan inddeles på mange forskellige måder: efter grundstoffet (fx guldmalme, kobbermalme, jernmalme), efter mineralselskab (fx sulfidmalme, oxidmalme), efter pladetektoniske principper, hvor malmene er klassificeret i relation til pladetektonik, eller efter deres anvendelsesområder.

Annonce

Malmtyper
grundstofgruppegrundstoffermalmtype
stållegeringsmetallerjern, mangan, chrom, vanadium, molybdæn, wolfram, cobalt og nikkeljern og mangan brydes typisk fra sedimentære malme, fx båndede jernmalme (BIF). Chrom, vanadium, cobalt og nikkel fra magmatisk udfældede malme og molybdæn og wolfram fra hydrotermale malme
basemetallerkobber, bly, zink og tindisse metaller brydes både fra sedimentære og hydrotermale malme
letmetalleraluminium, magnesium, titan, beryllium og lithiumaluminium brydes fra forvitringsmalme, fx bauxit. Titan findes i magmatiske malme og tungmineralforekomster, beryllium og lithium er typisk fra pegmatitmalme, magnesium fås især fra sedimentære malme
ædelmetallerguld, sølv, platin og palladiumdanner både selvstændige malme og findes som biprodukter ved brydning af sulfidmalme (metal sammen med svovl), fx kobbermalme
"hightech"-metallerlanthanider, zirconium, niobium, tantal, scandium, yttrium og germaniumfindes alle i pegmatitmalme, carbonatitter og nefelinsyenitter
hydridmetallerarsen, antimon og bismuthfindes ofte sammen med sulfidmalme
ikke-metallerkvælstof, fosfor, bor, fluor og svovlmalmene er af vidt forskellig oprindelse; kvælstof fås fx fra nitrater i chilesalpeter
industrimineralerasbest, diamant, feldspat, gips, grafit, korund, kvarts, olivin, sillimanitmineraler, talk, vermiculit, wollastonit og zeolitter med et højt indhold af det pågældende mineraldiamant fås fra kimberlit og lamproit, zeolitter fra vulkanske bjergarter, og de resterende mineraler fra forskellige monomineralske bjergarter eller bjergarter

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Stendal: malm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121233