Kentbrooksit, (efter den britiske, i Danmark bosatte geolog Charles Kent Brooks, f. 1939, og -it), mineral fra Amdrup Fjord i Østgrønland, første gang beskrevet i 1997. Kentbrooksit, der findes i pegmatitårer i Kangerlussuaq-intrusionen, er gulbrunt med glasglans, hårdheden 5-6 og massefylden 3,1 g/cm3. Det krystalliserer trigonalt og har sammensætningen (Na,REE)15(Ca,REE)6Mn3Zr3NbSi25 O74F2∙2H2O. Det er beslægtet med eudialyt, men afviger fra dette ved et højere indhold af mangan, de sjældne jordarter (REE, Rare Earth Elements), niobium og fluor.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.