Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

geomedicin

Oprindelig forfatter HeSø Seneste forfatter Redaktionen

geomedicin, videnskab, der studerer sammenhængen mellem menneskers og dyrs helbred og den geografiske fordeling af geokemiske miljøfaktorer. Der kan være tale om naturgivne forhold eller menneskeskabte. Et stort antal grundstoffer har betydning for menneskers og dyrs sundhed, idet de er vigtige bestanddele af enzymer, vitaminer mv. Nogle grundstoffer er giftige i større koncentrationer, men sundhedsmæssigt vigtige i lave koncentrationer, fx selen. Langt de fleste grundstoffer optages gennem føden og stammer fra den jord, som planterne har vokset i. Sammenhængen mellem sygdommen struma og mangel på jod i føden er et klassisk eksempel. Sygdommen minamata er kendt fra Japan, hvor den skyldes forurening med kviksølv. Grundvandets indhold af grundstoffer spiller en mindre rolle, men fluor yder fx beskyttelse mod caries.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Sørensen: geomedicin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83326