Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

charnockit

Oprindelig forfatter HeSø Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/4614/=ud_a_206511.mp3?revision=1

charnockit, granittype med mineralet hypersthen, en orthopyroxen, som en hovedbestanddel. Charnockit er dannet dybt nede i den kontinentale skorpe under granulitfacies-betingelser og er fx vidt udbredt i Grønland. Navnet er givet, fordi gravstenen for Job Charnock (d. 1693), Calcuttas grundlægger, er fremstillet af denne bjergart, som også er udbredt i Indien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Sørensen: charnockit i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56058