Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Risebæk

Oprindelig forfatter MBje Seneste forfatter Redaktionen

Risebæk, (1744 Risebekken, af ris 'krat' og bæk), ca. 3 km langt vandløb på Sydbornholm 14 km SØ for Rønne. Bækken gennemskærer i sit øvre løb forkastningsblokke med palæozoiske aflejringer, fx alunskifer. I det nedre løb blottes Tretaspisskifer og Dicellograptusskifer i et ca. 3 m højt vandfald. Nær mundingen findes et forkastningsområde med de eneste eksponerede lag fra Sen Trias i Danmark. Lagene består af rødt og grønt ler og af lys sandsten, der kommer til syne som stejltstillede lag i en ca. 12 m høj klint. Sandstenen er afsat af floder i en varm ørken.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Bjerreskov: Risebæk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151821