Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Klippeløkken Granitbrud

Oprindelig forfatter JSP Seneste forfatter Redaktionen

Klippeløkken Granitbrud, (ved Klippegård, 1743 Paa Klipperne), stenbrud 2 km NØ for Rønne med mørk Rønnegranit, der opskæres til attraktiv, poleret facadesten. Brydningen ved Klippeløkken går tilbage til 1821, da Bornholms kommandant Hoffmann fik tinglyst eneret til at bryde og bearbejde både klippe og løse sten. I dag er bruddet ca. 30 m dybt, og det dækker et areal på ca. 150.000 m2. A/S De forenede Granitbrud har brydningsretten og ejer en del af arealet; en anden del ejes af Superfos Construction A/S.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jon Steen Petersen: Klippeløkken Granitbrud i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107172