Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Klintholm Kalkgrave

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Mosdyr. Koloni af Onychocella sp. på skrivekridt. Stammer fra Danien.

Mosdyr. Koloni af Onychocella sp. på skrivekridt. Stammer fra Danien.

Klintholm Kalkgrave, geologisk lokalitet nord for Lundeborg på Fyn. I kalkgravene er blotlagt en tydelig overgang mellem nederst et lag af hvid kalk og øverst et lag af grå mergel. De to lag vidner om to forskellige tidsperioder i Danmarks historie.

Det hvide lag er bryozokalk, som består af skeletter fra mosdyr (bryozoer), en gruppe af kolonidannende smådyr. De levede her i varmt vand for 65-60 mio. år siden i den geologiske periode Danien. Det gjorde også søpindsvin, søliljer, koraller og hajer, og der kan findes fossiler af disse i kalken.

For 60 mio. år siden, i perioden Selandien, blev havet koldere. Vulkanudbrud og deraf følgene landdannelse forhindrede varmt vand fra Atlanterhavet i at strømme til. I stedet kom der koldt vand fra Grønland. Mosdyrene kunne ikke leve i det kolde vand. Oven på bryozokalken ligger derfor et lag af fint ler og kalk, mergel. I mergellaget kan man finde fossiler af nogle af de få dyr, der kunne leve i det kolde vand, nemlig snegle og muslinger.

I kalkgravene lever en bestand af den fredede klokkefrø, lille og stor vandsalamander og spidssnudet frø.

Fra 1940'erne til 1960'erne blev der gravet kalk ved Klintholm. De turkisblå kalksøer er skabt ved, at der blev gravet dybt ned under grundvandet.

Annonce

Klintholm Kalkgrave er et af de danske geocites.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Klintholm Kalkgrave i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=256958