Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ringkøbing-Fyn Højderyggen

Oprindelig forfatter OMic Seneste forfatter Redaktionen

Ringkøbing-Fyn Højderyggen, geologisk struktur med højtliggende grundfjeld. Den strækker sig fra Møn over Fyn og Ringkøbing Fjord til Central Graven i Nordsøen og er opdelt i en række blokke adskilt af nord-syd-orienterede gravsænkninger, fx Horn Graven. Højderyggen har fra begyndelsen af Perm (ca. 280 mio. år før nu) adskilt de to indsynkningsområder i Nordsøbassinet: Det Nordtyske Bassin i syd og Det Danske Bassin i nord. Grundfjeldet findes i ca. 900 m dybde på toppen af højderyggen (på Fyn) og til sammenligning i mere end 10 km dybde i midten af Det Danske Bassin.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Olaf Michelsen: Ringkøbing-Fyn Højderyggen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151707