Nordsøbassinet

Nordsøbassinet, geologisk bassin omfattende Nordsøen og de tilgrænsende landområder, herunder Danmark, Skåne, det nordlige Polen, Nordtyskland, Holland, dele af Belgien samt det østlige Storbritannien. Dets historie kan føres mere end 260 mio. år tilbage til Tidlig Perm, da underlaget i de centrale dele af bassinet langsomt begyndte at synke. Indsynkningen sker stadig og andrager i midten af Nordsøen i alt mere end 10 km. I de sidste 2 mio. år har indsynkningen her i gennemsnit været ca. 50 cm pr. 1000 år. I begyndelsen var bassinet opdelt i en række delbassiner med hver sin indsynkningshistorie, fx Det Danske Bassin, Det Nordtyske Bassin og Central Graven. Bassinerne var adskilt af lave højderygge, fx Ringkøbing-Fyn Højderyggen. I Sen Kridt blev forskellene mellem delbassinerne gradvis udvisket, og i de sidste 65 mio. år gennem Tertiær og Kvartær har bassinet udgjort en sammenhængende skålformet helhed med størst indsynkning i midten.

Nordsøbassinet har gennem det meste af sin eksistens været dækket af hav. Tilførslen af sediment i forhold til indsynkningshastigheden har dog været så stor, at der har hersket lavvandede forhold det meste af tiden. Havet havde sin største udstrækning i Sen Kridt for ca. 99-65 mio. år siden, da det meste af NV-Europa var havdækket. Langs bassinets yderkanter har man i Tertiær oplevet hævninger, og store dele af randområderne er blevet tørlagte. Man kan derfor i kystklinter i Danmark iagttage ældre aflejringer, som i den centrale Nordsø ligger dybt begravet. I mange jyske klinter ses fx tertiære ler- og sandaflejringer samt vulkansk aske, på Sjælland og Møn ses Danienkalk og skrivekridt, og i Skåne ler- og sandsten fra Jura. Et tilsvarende snit gennem lagserien kan iagttages i det østlige Storbritannien. Den geologiske udvikling i Nordsøbassinet har ført til dannelse af store olie- og gasforekomster især i Central Graven. Se også Nordsøen (udvikling).