Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gormfeltet

Oprindelig forfatter HTir Seneste forfatter Redaktionen

Gormfeltet, dansk oliefelt ca. 200 km vest for Esbjerg. Forekomsten blev fundet i 1971 af olieselskabet Gulf og sat i produktion i 1981; det opereres af Mærsk Olie og Gas A/S. Feltet, der er et af Danmarks største oliefelter, antages at indeholde oliereserver på ca. 65 mio. m3. Ved udgangen af 2009 var der produceret 58 mio. m3.

Gormfeltet er en dome-formet geologisk struktur i Central Graven skabt af underliggende saltbevægelser. Olien findes i meget små porerum i højporøs kalksten (reservoiret) af Danien og Sen Kridt (ca. 74-60 mio. år) og ligger i ca. 2,1 km dybde under havbunden. Se også oliefelt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Tirsgaard: Gormfeltet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=85054