Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danske Bassin

Oprindelig forfatter OMic Seneste forfatter Redaktionen

Danske Bassin, indsynkningsområde mellem Ringkøbing-Fyn Højderyggen og Den Fennoskandiske Randzone, der følger sydvestranden af Det Baltiske Skjold. Det Danske Bassin, der udgør den østlige del af Det Norsk-danske Bassin, er siden slutningen af Perm (ca. 245 mio. år før nu) sunket ca. 8000 m; den største indsynkning forekom i Triasperioden, da mere end 5000 m sedimenter blev aflejret. Bassinet har helt eller delvis været dækket af havet fra slutningen af Trias til slutningen af Tertiær med undtagelse af en kort periode i Mellem Jura.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Olaf Michelsen: Danske Bassin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61614