Cilleborgler, geologisk aflejring opkaldt efter en tidligere lergrav nord for Katbjerg syd for Mariager Fjord. Leret er mørkebrunt og indeholder glimmer og det grønne mineral glaukonit samt muslinge- og snegleskaller. Det blev aflejret i havet i Sen Oligocæn (ca. 30-25 mio. år).