Land og hav i Eem-mellemistid
Rekonstruktion af fordelingen mellem land og hav i Eem-mellemistiden med lokalisering af vigtige fund fra Danmark og omgivende områder. Land er farvet grøn, farvande er lyseblå. Sø og flod er mørkeblå. Symboler med musling: Havaflejring med fauna, rødfarvet søbassin med grønt blad: Ferskvandsaflejring.
Af .

Eem-mellemistid var en varmeperiode i den yngre del af Kvartærtiden. Den fandt sted mellem Saale og Weichsel-istiderne og varede fra ca. 130.000 til 115.000 år før nu. I Danmark kendes både havaflejringer og sø- og moseaflejringer med en rig flora og fauna. Fordeling af land og hav under den varmeste del af Eem minder en hel del om nutidens forhold. Her var Saale-istidens morænelandskaber delvis overskyllet af et lunt, lavvandet hav, og Østersøen var forbundet med Kattegat og Skagerrak gennem sunde og bælter.

Faktaboks

Udtale

eeeem

Etymologi

Mellemistiden er opkaldt efter aflejringer ved floden Eem i Holland

Også kendt som

Eem interglacial, Eem varmeperiode, sidste mellemistid

Geografi

Pollendiagram Eem-mellemistid og Brørup-mildning
Pollendiagram for Eem-mellemistid og begyndelsen af Weichsel-istid. Diagrammet læses fra bund (ældst) mod top (yngst). Vegetationens udvikling er vist med nummerede pollenzoner. En åben birk og fyr domineret skov blev afløst af den tætte tempererede løvskov bestående af hassel, eg og el, fulgt af gran og avnbøg afsluttende med åben skov af fyr og birk før urter og flydejord igen fortrængte skoven. Under Brørup-mildningen genindvandrede den lysåbne nordligt tempererede fyr og birkeskov.

Ved overgangen til Eem-mellemistid skyllede havet ind over kystområderne i Nordtyskland og Danmark, trængte gennem de indre farvande og nåede efterhånden dybt ind i Østersøen. Herfra blev der samtidig blev skabt adgang til det nordlige Atlanterhav gennem et lavvandet og bredt sund over Karelen. I den nordlige del af landet, hvor marine aflejringer fra Skærumhede-serien er undersøgt i detaljer, ses det, at en lavvandet arktisk fjord i Skagerrak blev afløst af det dybere og varmere Eem-hav. I den sydlige del af landet blev lavtliggende områder med søer og moser omdannet til fjorde og bugter, efterhånden som vandstanden steg. I Nordjylland nåede dybden mere end 100 m, mens den i sunde og bælter var en del mindre.

Fordi gennemstrømningen i vore farvande var god, havde havet i første del af Eem højere saltholdighed, end vi kender fra vores nuværende have. Da forbindelsen over Karelen blev lukket pga. landhævning og havdybden formindsket, faldt saltholdigheden. I slutningen af Eem opstod der periodevis iltsvind og nærmest brakvandsforhold i de indre farvande. Samtidig faldt det globale havspejl som varsel om Weichsel-istidens gletsjervækst.

Gemt i sø- og moseaflejringer fra Eem findes dyre- og planterester, der viser, at landskabet var bevokset med en tempereret, først åben og senere tæt løvskov med et rigt dyreliv. Mod mellemistidens slutning blev den ellers kalkrige jordbund forsuret, og skoven blev mere åben.

Dyr og planter

Eemhavets aflejringer er rige på muslinger og mikroskopiske foraminiferer, der ud over at fortælle om saltholdighed, havdybder og iltindhold også antyder, at havtemperaturen har været 3–4 °C højere end i dag. Planterester fundet i sø- og moseaflejringer afslører, at klimaet har været tempereret med lidt højere sommertemperaturer end i dag. Den hyppige forekomst af planter som vedbend, taks, kristtorn og buksbom viser, at vintrene var ret milde.

Birk og fyr fra Eem-mellemistidens begyndelse blev fortrængt af eg og hassel, der var almindelige i periodens første halvdel, mens gran og avnbøg prægede skovbilledet indtil slutningen af Eem-mellemistid, hvor fyr og birk atter blev dominerende.

Rester af det rige og mangfoldige dyreliv, der eksisterede gennem de godt 15.000 år, som Eem-tiden varede, omfatter både kuldetolerante steppearter og varmetilpassede skovdyr. Her er der bl.a. tale om dådyr, kæmpehjort, steppebison samt kronhjort, skovelefant, bæver og skovnæsehorn. Derimod er der ikke fundet spor af mennesker, selv om de har strejfet omkring i vore sydlige nabolande.

Læs mere i Naturen i Danmark

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig