Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Stevns Klint

Oprindelig forfatter EcHaa Seneste forfatter Redaktionen

Stevns Klint, ca. 10 km lang kystklint, der begrænser halvøen Stevns mod øst. Kysterosion er særdeles aktiv langs næsten hele klinten, og med dens karakteristiske, overhængende profil forekommer der jævnlig ret voldsomme skred, selvom højden kun stedvis når mere end 40 m.o.h., fx ved Stevns Fyr. Således rev et skred i 1928 koret af Højerup Kirke. Det overhængende profil afspejler klintens geologiske opbygning med skrivekridt nederst og bryozokalk øverst. Begge bjergarter er forholdsvis bløde kalksten med ringe modstandskraft over for havets nedbrydning, men pga. bryozokalkens tykke, sammenhængende flintlag kan der opbygges overhæng på op mod 8 m.

Siden 1100-t. har bjergarterne i Stevns Klint været genstand for udnyttelse, idet bryozokalken helt op til 1900-t. har været savet ud til bygningssten, såkaldte limsten, til brug over store dele af Østsjælland. Også kalkbrænding har fundet sted, og i vore dage produceres store mængder skrivekridt som industrielt fyldmateriale til især papirproduktion. Under den kolde krig opførtes 1951-54 Stevnsfortet, der blev nedlagt i 1999 og i 2008 åbnede som Koldkrigsmuseum Stevnsfort.

Stevns Klint.

Stevns Klint.

Geologi

Klinten eksponerer en komplet lagserie, der omfatter de yngste dele af Maastrichtien-etagen (ca. 71-65 mio. år før nu) og de ældste dele af Danien (ca. 65-60 mio. år). Her findes også et sort, få cm tykt lag af fiskeler, der markerer Kridt-Tertiær-grænsen. Toppen af Cerithiumkalken og de mellemliggende banketoppe af gråkridt er udviklet som en kraftig hærdningshorisont, der repræsenterer et kort tidsrum med aflejringsstop og erosion. Efter denne afbrydelse begyndte opbygningen af de meget iøjnefaldende bryozobanker, der er karakteristiske for Tidlig Danien. Bortset fra et tyndt dække af istidsaflejringer på toppen opbygger bryozokalken resten af lagsøjlen i Stevns Klint.

Annonce

Stevns Klint med det berømte lag af fiskeler blev i 2014 optaget på UNESCOs Verdensarvliste.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eckart Håkansson: Stevns Klint i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164910