Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Farsundformationen

Oprindelig forfatter OMic Seneste forfatter Redaktionen

Farsundformationen, geologisk lagserie (formation), der består af skifrede, mørkegrå lersten med et varierende kalkindhold og med tynde lag af dolomit eller kalksten. Lagserien er havaflejret; afsat på forholdsvis dybt vand i Sen Jura (ca. 150-140 mio. år).

Formationen har navn efter den norske by Farsund.

Farsundformationen er udbredt i den danske og norske del af Central Graven i Nordsøen og er mere end 3000 m tyk i den østlige del; toppen af formationen findes mere end 2000 m under havniveau. Den er rig på det organiske materiale, som er grundlaget for dannelsen af den olie og gas, der indvindes midt i Nordsøen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Olaf Michelsen: Farsundformationen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74464