Dictyonemaskifer, forældet navn for en ca. 4 m tyk lagfølge af ældre ordovicisk alunskifer, alder ca. 490 mio. år, som i Danmark kun er blottet på Sydbornholm i Læsåområdet. Skiferen indeholder fossiler, især den klokkeformede, mangegrenede graptolitslægt Rhabdinopora, tidl. Dictyonema. Tilsvarende skifer findes i flere lande.

Skiferen har intet officielt navn i overensstemmelse med de nugældende nomenklaturregler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig